1700-1864
I 1700-tallet
fremgår det af de bevarede ejendomsoplysninger, at mange af byens
indbyggere er skippere, styrmænd, sejlmagere eller skibstømrere. Der er
således stadig mange i Sønderborg der har erhverv, som er knyttet til
havet. Ejendomsoplysningerne fortæller også, at der i sidste halvdel af
1700-tallet findes mange købmænd i byen, hvoraf flere har gæstgiverier
knyttet til forretningen. Endelig er der oplysninger om mange mindre håndværkere
som skomager og skræddere.
Fra 1668 og helt frem til 1807 er byen gentagne gange part i en
langvarende strid om eneretten til handel på Als. Der oprettes i 1738 et
kommercekollegium, som den 14.oktober 1740 udsender en forordning om, at
der ikke må være handel, håndværk og lignende på Als og Sundeved i 2
miles afstand fra Sønderborg og Nordborg. Det er især konkurrencen fra
Flensborg, der som vigtigt handelscentrum, medvirker til forordningens
udsendelse.
I 1803 er der
i byen 2761 indbyggere og tallet stiger til 3299 i 1845. Der er således
tale om en ganske beskenden vækst i første halvdel af 1800-tallet. Den
økonomiske struktur i byen er stadig meget afhængig af søfarten der er
det dominerende erhverv.
Fra landsiden
er hovedindfaldsvejen til Sønderborg den lange Perlegade. Den ender på
markedspladsen foran rådhuset. Herfra var der mulighed for, at komme
videre ned til de to skibsbroer Sønderbro og Nørrebro.
Siden
middelalderen er passagen over Alssund sket med en færge fra Sønderbro
til Sundeved. Under Treårskrigen gjorde man erfaringer med en fast
forbindelse i form af en pontonbro. De gode erfaringer danner baggrund for
en beslutning om, at etablere en fast broforbindelse. Den første bro
"Kong Frederik den syvendes Bro over Alssund" bliver 230 m lang
og går fra Sdr. Havnegade til Sundgade. Broen indvies den 21.september
1856.
Link til www.museum-sonderjylland.dk
hvor jer har fundet Sønderborgs historie |